søndag den 24. maj 2015

Dag 9: Tillykke til Sverige og farvel til Wien samt lidt om afstemningen

Først og fremmest er stort tillykke til Sverige med deres sjette Eurovision-sejr.

Det er en fortjent sejr, og Sverige fik da også point fra samtlige andre lande. Det opnåede selveste Loreen ikke, da hun vandt i 2012, for hun fik nul point fra Italien.

Den glade vinder - Måns Zelmerlöw - fra Sverige. Foto EBU
Telefonafstemning i år blev vundet af Italien efterfulgt af Rusland og Sverige. Bemærk, at jeg ikke regner San Marino med, da vi kun har jurystemmer derfra.


Land Point
1 Italy 356
2 Russia 286
3 Sweden 272
4 Belgium 190
5 Estonia 144
6 Australia 124
7 Israel 102
8 Albania 93
9 Latvia 88
10 Serbia 86


Danskerne gav Sverige 12 point i telefonafstemningen, men der var kun ét jurymedlem i den danske jury, som havde Sverige på 1. pladsen. Tre havde Rusland som vinder, og en enkelt gav 12 til Belgien. Dermed gav valgmatematikken et samlet 12-tal fra Danmark til Sverige.

Samlet ser blev jury-resultat:


Land Point
1 Sweden 353
2 Latvia 249
3 Russia 234
4 Australia 224
5 Belgium 186
6 Italy 171
7 Norway 163
8 Israel 77
9 Cyprus 63
10 Georgia 62

Bemærk, at  jeg ikke regner point med fra Montenegro og Makedonien, da juryens afstemning blev underkendt af endnu ukendte årsager.

Danmark endte på en skuffende 13. plads i semifinale 1 (12 hos juryen og 14 i telefonafstemningen), så det må give stof til eftertanke i den danske lejr. Vores højeste point fik vi fra Estland, Ungarn og Rumænien, så skal vi ikke bare konstatere, at hverken øst eller vest kunne lide den danske sang. Slut på den øst-vest-debat.

Wien som værtsby

Tak til Wien for et dejligt tid og et godt grand prix. Det blev ikke det største eller det flotteste grand prix nogensinde, men det behøver det heller ikke at være for, at det er en succes. Wien er en dejlig by med mange gode spisesteder, og priserne er meget fornuftige. Mange ting bliver serveret på en særlig Østrigsk måde, og det er charmerende. Dog er jeg pt. lidt træt af kold kartoffelsalat.

Jeg vil især huske Wien fordi de virkelig har taget deres vinder fra 2014 Conchita Wurst til sig. Der er Conchita her og der og alle vegne, som man kan se i billedserien nedenfor. Hun er på reklamer for alt mellem himmel og jord, og man kan tilmed høre hende stemme i den kollektive trafik, når hun kommer med små gode råd til rejsen over højttaleren. Det er en sjov og stemningsfuld ide, som man sagtens kan bruge fremover.

Sidst men ikke mindst kommer jeg til at huske den lokale sodavand: Almdudler. Den smager lidt hen af ginger-ale og så er den rigtig god med vodka.

Hotellets receptionist på finaledagen
Conchita-kage
Conchita live på Euro Fan Cafe
Farvel Wien. Eller "Servus!" som de lokale siger.

lørdag den 23. maj 2015

Dag 8: Hvem vinder årets trofæ?

Showet begynder med en lang intro, som hylder Østrig, Wien og alt, der er kugleformet. Tilsidst ender kuglen så inde i salen, med en violinist som spiller "Rise like a Phoenix", hvorefter et symfoniorkester toner frem, og Conchita hæves op på et podium ude blandt de stående tilskuere. Det er smukt, og det hele kulminerer med at Conchita flyver hen over publikum op på scenen.

Conchita flyver
Alt går i kage under prøven, så vi må håbe, at det går bedre, når det er live. Showet stopper og flagbærerne falder ned af scenen.

Så skal vi se en lille film, hvor vi skal en tur rundt i Europa.  Underlægningsmusikken er Ruslands bidrag fra 2013. Det virker lidt mærkeligt. Er det en skjult besked til Rusland, om at vende tilbage til Europa, eller er det leflen for grand-prix-stormagten?

1 Slovenien, Maraaya: "Here For You"
Alle med epilepsi skal kigge væk nu, for nu kommer lamperne på arbejde. Vi har en sangerinde med hørebøffer, og der bliver spillet en del luft-violin.
Maraaya ser virkelig træt ud til prøven her fredag eftermiddag, men hun havde heller ikke fået makeup på endnu. Den venter hun nok med til jury-finalen i aften.

2 point

2 Frankrig, Lisa Angell: "N’oubliez pas"
Det er en skøn sang, men sangerinden ser farlig ud, men det passer måske meget godt til temaet. Hun står i sin smadrede barndomsby, men hun glemmer ikke mindet om, hvordan den var dengang, der var liv i gaderne. Hun har stadig et håb, om at de gode tider kommer tilbage, og sangen har da også en slags lykkelig slutning for byen genopstår tilsidst.

Lisa giver den virkelig gas på scenen og brager igennem - helt uden hjælp fra kor.

1 point

3 Israel, Nadav Guedj: "Golden Boy"
Så kommer der endelig noget gang i den. Forsangeren er kun 16 år, og sangen er da også ret banal. Sagen indledes af en patetisk klagesang til sangerens mor over hjertesorger.

Han har problemer med kærligheden, og fyrer den af på dansegulvet i Tel-Aviv. Ja, livet er hårdt i Israel. Sangens chance ligger i, at den er up-tempo  med mellemøstlige rytmer, og så ligger den tilmed lige efter to ret kedelige sange.

Teksten er virkelig ringe:

    I'm a golden boy
    Come here to enjoy
    I'm the king of fun
    Let me show you how we do it
    I'm a golden boy
    Come here to enjoy
    And before I leave
    Let me show you Tel Aviv


4 Estland Elina Born & Stig Rästa - Goodbye to Yesterday
Den er god. Stig fandt Elina på Youtube. Vandt det lokale grand Prix med historisk 79% af stemmerne. Et enkelt og effektfuldt sceneshow, som passer godt til sangen. Det næste land kunne lære noget af det.

7 point

5 Storbritannien, Electro Velvet: "Still In Love With You"
UK prøver igen i år at finde en ny formlen på grand prix succes, men i år er det gået fuldstændigt "over the top" med lysende jakker og kjoler. Desværre er der også lavet nogle ændringer i sangen i forhold til den oprindelige version, som ikke gør noget som helst godt for sangen. Koret virker alt for højt rent lydmæssigt. Med et sceneshow som er fuldstændig blottet for smag, ender UK helt i bunden af feltet.

6 Armenien, Genealogy - Face The Shadow
En lidt forvirrende sang, der starter noget langsomt, men siden udvikler sig til noget fælt skrigeri. Der er simpelthen for mange med på den scene, og man starter med at tro, at det er en duet, men så ender det med, at man ikke helt ved, hvad det er der sker.

Kunne det ikke være gjort lidt enklere?

7 Litauen, Monika Linkytė & Vaidas Baumila: "This Time"
Der er lige lovligt meget Disney over denne her kærlighedssang og selv scenografien minder mig et sukkersødt glansbillede. Under de første prøver kyssede de to mandlige korsangere også, men nu giver de bare hinanden hånden.

8 Serbien Beauty Never Lies (Serbia) 2015
Det her er en rigtig Balkan Eurovision slasker. Sangen er uptempo Eurovision-frisk, og så er det også årets homo-hit. Her til prøven må vi konstatere at det godt kan være at "beauty never lies", men mange bliver pænere med lidt hjælp fra makeup-industrien (bedømt ud fra den makeup fri fredagsprøve). Det er næsten, som om at man får to sange på de tre minutter, men desværre er sangen blevet dårligere af at blive oversat til engelsk.

6 point

9 Norge, Mørland & Debrah Scarlett: "A Monster Like Me"
Der er store forventninger til Norge. Man fristes til at tro at Lady Gaga har været inde over sangen både mht. sangtitlen og sangerindens stil. Jeg bliver dog lidt træt af falsetten i længden. Der er en meget snedig leg med kameraet i starten, hvor artisterne dukker op bag ved hinanden. Desværre får vi aldrig, at vide hvad præcis det var han gjorde i hans "early youth". Det må være noget meget slemt siden det kan have så store konsekvenser, og er det ikke temmelig teatralsk?

4 point

10 Sverige, Måns Zelmerlöw: "Heroes"
Dette er aftenes store udstyrsstykke. Så der kommer nok et lille break til green room. Måns Zelmerlöw - vi kalder ham bare mums - havde været med i det svenske grand prix to gange før han endelig vandt med denne her sang. Det er ikke en fantastisk melodi, men kombinationen af en charmerende artist, en ok sang og flot sceneshow gør, at det her sandsynligvis er årets vinder.

10 point
Årets vinder?
Foto EBU

11 Cypern, Giannis Karagiannis: "One Thing I Should Have Done"
Her er noget for dem, som godt kan lide en god gammeldags stille sang uden overraskelser.

12 Australien, Guy Sebastian: "Tonight Again"
Australien er med for første gang, og man må sige, at de gør deres entre med et brag! Det er effektivt og melodien er catchy. Det kan være opskriften på en vinder: "This is one tough act to follow"!

12 point

13 Belgien Loïc Nottet - Rhythm Inside
Det her vil nok tiltale det unge segment, men knægten kan jo synge.

Utroligt at det er nødvendigt for så ung en mad at have så ekstremt photoshoppede billeder af sig selv på den officielle hjemmeside. Det overgår jo selv billederne på den gennemsnitlige grand prix bøsses dating profil.
Belgiens deltager efter en tur i photoshop
Loïc udtaler til Eurovison.tv: “I have an enormous fear of mosquitos… I love everything: snakes, spiders, rats, etc. But no mosquitos!”
Vi håber, at der er myggefri zone i Wien. Eller måske han kan han låne et "myggene" af Holland, for de har ikke brug for de mere.

5 point

14 Østrig, The Makemakes: "I Am Yours"
The Makemakers udtaler til Eurovision.tv, at de altid lige gurgler munden med benzin før de går på scenen. Til trods for dette lyder det dog meget godt, men de skal nok holde sig fra åben ild på scenen. Vi er i kategorien for kedelige og forudsigelige sange, og der foregår absolut intet på scenen. Det mest interessante er forsangerens hat.

15 Grækenland Μαρία Ελένη Κυριάκου - One Last Breath
En lang klagesang fra Grækenland. Meget smukt sceneshow og hun gør det godt.

16 Montenegro, Knez: "Adio"
Det er her er old school Balkan og jeg kan egentlig meget godt lide den.

17 Tyskland, Ann Sophie: "Black Smoke"
Det tyske grand prix var et stort rod, hvor vinderen alligevel ikke ville være med, så derfor blev det så nummer to, som deltager her i Wien. Jeg er ikke specielt imponeret over denne her sang, og sangpræstationen er heller ikke overbevisende. Tyskland skal være glade for, at de er selvskrevne i finalen.

18 Polen, Monika Kuszyńska: "In the Name of Love"
Monika er i kørestol og på storskærmene kører konstant filmklip fra hendes tid på to ben. Det er total følelsesporno, Jeg venter bare på, at der kommer et ægte katolsk mirakel tilsidt, og Monia kommer op fra stolen. Desværre er miraklernes tid nok forbi for Polen.

19 Letland, Aminata Savadogo: "Love Injected"
En sang med et lidt mere moderne lydbillede end mange af de andre sange i denne semifinale. Det er ikke de store ting der sker på scenen, men godt at se en kjole der fylder lidt. Kjolens fylde kan også skyldes, at den skal skjule at sangerinden står på et podie - i øvrigt har hun gummisko på (under prøven).

20 Rumænien, Voltaj: "De la capăt / All Over Again"
Hvad skal man mene om det. Der er nogle brudstykker af en god melodi der nærmest er italiensk.

21 Spanien, Edurne: "Amanecer"
Så er vi nået til årets Thomas G:Son sang. G:Son har haft mere end 60 sange med i Eurovision som sangskriver, og han skrev da også Sveriges seneste vinder Euphoria. Sangen her er skrevet sammen med Peter Boström (Bassflow Peter) og Tony Sanchez-Ohlsson.

Sangen handler om morgengryet kombineret med fortabt kærlighed. Først ligger hun og sover, og så står solen op, og pludselig bliver rødt til guld. Går der lidt for meget cirkusdans i den til sidst?

Eurne har udgivet et par album i Spanien, men ellers er det mest konkrete på hendes CV, at hun har spillet Sandy i den Spanske version af musicalen Greace i syv år!

22 Ungarn Boggie - Wars For Nothing
Det er en meget stille sang, og jeg synes det er for kedeligt og for amatøragtigt. 

Boggie har vist haft et hit, hvor hun synge på fransk, så det kan være, at der kommer nogle point derfra.

23 Georgien, Nina Sublatti: "Warrior"
Gad vide hvad hun mener med:

    Fighter
    Oximated
    World's gonna get up and see

Jeg ved simpelthen ikke hvad “oximated” betyder. Det er vist noget fra kemiens verden. Måske er det navnet på hendes hårfarve?

24 Aserbajdsjan, Elnur Hüseynov: "Hour of the Wolf"
Der er dansende ulve på scenen, men jeg havde forventet mig mere af Aserbajdsjans sceneshow. Det tilfører ligesom ikke rigtigt noget til sangen.

25 Rusland Polina Gagarina "A Million Voices"
Rusland holder fast i den gode kvalitet fra de seneste par år, og det her er ingen undtagelse.

Jordkloder samt træer er det store hit som baggrunde i år.

8 point

26 Albanien, Elhaida Dani: "I'm Alive"
Elhaida Dani vandt den italienske udgave af ”The Voice” i 2013, men Italien stemmer desværre for Albanien ikke med i denne semifinale.

Egentlig havde Albanien valgt en hel anden sang I deres lokale grand prix, som endda havde to semifinaler, men så blev den vindende sang trukket tilbage, og man besluttede at Elhaida Dani bare kunne synge en anden sang, og det er så denne her.

27 Italien, Il Volo: "Grande amore"
Piero Barone, Ignazio Boschetto og Gianluca Ginoble udgør opera pop trioen "Il Volvo", og de har enda turneret med Barbra Streisand. Scenen prydes med romerske statshuer, og så har vi en meget rød brille. Det er en god sang, men er opstillingen med tre operasangere for gammeldags?


Det var det sidste af årets bidrag og herefter kan vi så gå over til et kæmpe tromme- og trompet show. Den får ikke for lidt med regnbuefarver og hjerter. Herefter syng Conchita en sang.

Her er en samlet oversigt over mine point.
Australien 12
Sverige 10
Rusland 8
Estland 7
Serbien 6
Belgien 5
Norge 4
Italien 3
Slovenien 2
Frankrig 1

I mine øjne er der tre lande, som kan vinde: Sverige, Rusland og Australien.

Hvad taler for Sverige:
  • Førstegangsindtryk: da jeg så denne gang første gang i delfinalen i Melodifestivalen, tænkte jeg med det samme at den kunne vinde Eurovision.
  • Sceneshow der ikke er set før.
  • Er placeret som nummer 10, hvilket tyder på at den vandt semifinale 1 ret klart over Estland og Rusland.
  • Norge og Island er nummer 38 og 40 i afstemningsrækkefølgen, hvilket kan tyde på en jordskredssejr.
Hvad  taler for Rusland:
  • God sang og fantastisk performance.
  • Får traditionelt mange point for gode sange, men denne her er bedre end det, vi har set de seneste par år.
Hvad taler for Australien:
  • God sang og en fantastisk performance.
  • Samler måske proteststemmerne op.
 Mit endelige bud er derfor at Sverige vinder det hele i år!

Her i de senset odds fra bookmakerne

fredag den 22. maj 2015

Dag 7: Euro Club og opfølgning på semi 2

Til semifinale to kunne man virkelig mærke, at stemning kom lige et niveau højere op, for nu er alle fans efterhånden mødt op, og det gør jo det hele mere festligt.

Jeg havde otte rigtige lande ud af de 10. Litauen og Polen havde jeg gerne set ude, men de klarede skærende. Til gengæld måtte vi sige farvel til Island og Malta som var på min liste.



Efter showet var vi alle en to på den officielle natklub: Euro Club. I år foregår festen i en gammelt bryggeri, og det er mange forskellige sale, så man kan enten danse natten lang i "My Number One" eller tage sig en slapper i "Ein Bischen Frieden".

På scenen var også den israelske dansetrup EuroFalsh, som kan den originale koreografi til over 100 grand prix numre. Det er utroligt festligt, og de var meget glade for at Israel gik videre til finalen for første gang siden 2011.

EuroFalsh på scenen på Euro Club







torsdag den 21. maj 2015

Dag 6: Anmeldelse af semifinale 2

Her er anmeldelsen af semifinale 2. Pointskalaen er den velkendte grand prix skala. Der skal findes 10 finalelande, og syv lande skal sendes i bad før tid.

Australien, Tyskland, Italien og Storbritannien stemmer med i denne semifinale.

Vi går direkte i gang uden noget åbningsnummer. Det er åbenbart sparet væk.

1 Litauen, Monika Linkytė & Vaidas Baumila: "This Time"
Der er lige lovligt meget Disney over denne her kærlighedssang og selv scenografien minder mig et sukkersødt glansbillede.

0 point

2 Irland, Molly Sterling: "Playing With Numbers
Det er en gylden regel i grand prix, at man ikke må gemme sig bag noget, og når man så vælger at gemme sig bag ved noget så stort som et klaver, så er det dømt til at gå galt. Virkelig kedelig sang og en kedelig optræden. Det er opskriften på en hurtig exit. Irland kan godt bestille RyanAir billetter til rejsen hjem til Dublin.

Træerne er med igen... utroligt at der er så mange fantasiløse baggrunde.

0 point

3 San Marino, Michele Perniola & Anita Simoncini: "Chain of Light"
Ralph Siegel har igen skrevet sangen, en rigtig klassisk kærlighedssang, som desværre lyder ad helvede til på scenen. Dømt efter lyden i salen så kørte det ikke for den mandlige sanger til første prøve, og til anden prøve var det så sangerinden, der lød skrækkeligt. Det bedste man kan sige om det her nummer er, at scenen er virkelig flot, så på det punkt får de det bedste ud af det.

Samspillet mellem de to hovedaktører virker dog lidt utroværdig, og man bliver ikke grebet af det - er det fordi han er homo?

Jordkloden er med igen som baggrund - virkede bedst for Finland 2011 (Paradise Oskar) - men den er også effektfuld her.

0 point

4 Montenegro, Knez: "Adio"
Det er her er old school Balkan og jeg kan egentlig meget godt lide den. Kan få problemer med at de mangler nabolande i denne semifinale.

5 point

5 Malta, Amber: "Warrior"
Sikkert leveret, men er melodien ikke lidt for tyndbenet? Hun bevæger mindre end Hera Björk, og det er ikke meget. Skolebørnene, som så prøven onsdag, var ellevilde.

4 point

6 Norge, Mørland & Debrah Scarlett: "A Monster Like Me"
Der er store forventninger til Norge. Man fristes til at tro at Lady Gaga har været inde over sangen både mht. sangtitlen og sangerindens stil. Jeg bliver dog lidt træt af falsetten i længden. Der er en meget snedig leg med kameraet i starten, hvor artisterne dukker op bag ved hinanden. Desværre får vi aldrig, at vide hvad præcis det var han gjorde i hans "early youth". Det må være noget meget slemt siden det kan have så store konsekvenser, og er det ikke temmelig teatralsk?

10 point

7 Portugal, Leonor Andrade: "Há um mar que nos separa"
Den er ikke dårlig, men dog alligevel for anonym til at gå videre. Forsangeren kæmper en indædt kamp mod vindmaskinen, som forsøger at blæse håret ind i hendes mund. Portugal har i øvrigt ikke andre venner end Spanien, så det er altid svært for dem. Spanien stemmer ikke i denne semifinale.

2 point

8 Tjekkiet, Marta Jandová & Václav Noid Bárta: "Hope Never Dies"
Der kastes med sko, men vi ved ikke hvorfor. Det bliver svært for Tjekkiet.

0 point

9 Israel, Nadav Guedj: "Golden Boy"
Så kommer der endelig noget gang i den. Forsangeren er kun 16 år, og sangen er da også ret banal. Sagen indledes af en patetisk klagesang til sangerens mor over hjertesorger.

Han har problemer med kærligheden, og fyrer den af på dansegulvet i Tel-Aviv. Ja, livet er hårdt i Israel. Sangens chance ligger i, at den er up-tempo  med mellemøstlige rytmer, og så ligger den tilmed lige efter to ret kedelige sange.

Teksten er virkelig ringe:

    I'm a golden boy
    Come here to enjoy
    I'm the king of fun
    Let me show you how we do it
    I'm a golden boy
    Come here to enjoy
    And before I leave
    Let me show you Tel Aviv



3 point

Israels drenge
Foto: EBU

10 Letland, Aminata Savadogo: "Love Injected"
En sang med et lidt mere moderne lydbillede end mange af de andre sange i denne semifinale. Det er ikke de store ting der sker på scenen, men godt at se en kjole der fylder lidt. Kjolens fylde kan også skyldes, at den skal skjule at sangerinden står på et podie - i øvrigt har hun gummisko på (under prøven).

1 point

11 Aserbajdsjan, Elnur Hüseynov: "Hour of the Wolf"
Der er dansende ulve på scenen, men jeg havde forventet mig mere af Aserbajdsjans sceneshow. Det tilfører ligesom ikke rigtigt noget til sangen.

7 point

12 Island, María Ólafsdóttir: "Unbroken"
Fin sang, men igen er vi ude i et sceneshow, hvor der ikke rigtigt sker noget. Publikum er ikke særligt begejstrede.

6 point

13 Sverige, Måns Zelmerlöw: "Heroes"
Dette er aftenes store udstyrsstykke. Så der kommer nok et lille break til green room. Måns Zelmerlöw - vi kalder ham bare mums - havde været med i det svenske grand prix to gange før han endelig vandt med denne her sang. Det er ikke en fantastisk melodi, men kombinationen af en charmerende artist, en ok sang og flot sceneshow gør, at det her sandsynligvis er årets vinder.

12 point

Måns og alle hans mænd
(Foto EBU)

14 Schweiz, Mélanie René: "Time to Shine"
Schweiz har prøvet at peppe sagen op med lidt lysende trommer og et skovlandskab i baggrunden, men det kan ikke skjule, at det her bliver meget anstrengende i længden.

0 point

15 Cypern, Giannis Karagiannis: "One Thing I Should Have Done"
Her er noget for dem, som godt kan lide en god gammeldags stille sang uden overraskelser.

0 point

16 Slovenien, Maraaya: "Here For You"
Alle med epilepsi skal kigge væk nu, for nu kommer lamperne på arbejde. Vi har en sangerinde med hørebøffer, og der bliver spillet en del luft-violin.

8 point

17 Polen, Monika Kuszyńska: "In the Name of Love"
Monika er i kørestol og på storskærmene kører konstant filmklip fra hendes tid på to ben. Det er total følelsesporno, Jeg venter bare på, at der kommer et ægte katolsk mirakel tilsidt, og Monia kommer op fra stolen. Desværre er miraklernes tid nok forbi for Polen.

0 point

Slut på de 17 sange, vi går nu over til en film, om hvordan afstemningerne er forløbet gennem tiden. Der er heller ikke brugt penge på et show her.

Her er oversigten over hvem jeg håber går videre, og hvem jeg tror går videre:

Som en lille ekstra service er her bookmakernes odds:

Odds på hvem der går videre. Klik for stort billede.


onsdag den 20. maj 2015

Dag 5: Dagen derpå og big five + 2

Jeg havde otte rigtige i den store gættekonkurrence for semifinale 1. Danmark og Hviderusland kom ikke med til finalen, som i stedet fik plads til Serbien og Ungarn.


Det var virkelig ærgerligt, at Danmark ikke kom med i finalen. Først og fremmest er det synd for det danske hold, som har gjort det virkelig godt. Jeg håber, at de fik druknet sorgerne på Euro Club - de var i hvert fald på vej ind, da jeg var på vej hjem i seng - og det var tidligere end normalt da prøverne starter onsdag kl. 10.00!

Jeg kan se, at debatten i Danmark kører meget på, at Østeuropa har stemt os ud. Lad os nu lige vente med at drage konklusioner til vi ser, hvordan der rent faktisk blev stemt. Jeg er ikke sikker på, at Danmark fik særligt mange point fra Holland, Finland, Frankrig, Spanien eller Østrig. Jeg er også ret spændt på at se om vi havde størst opbakning fra befolkningerne eller juryen. Sidst men ikke mindst, så skal vi ikke glemme, at det var Østeuropa der vandt Emilie til sejren i 2014 - det var ikke resten af Skandinavien.

Dagen i dag byder på prøver med "big five" samt Østig og Australien. "Big five" er de fem store lande, som betaler gildet: Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Italien og Spanien.

Her er lidt indtryk fra dagens prøver:

Italien, Il Volo: "Grande amore"
Piero Barone, Ignazio Boschetto og Gianluca Ginoble udgør opera pop trioen "Il Volvo", og de har enda turneret med Barbra Streisand. Scenen prydes med romerske statshuer, og så har vi en meget rød brille. Det er en god sang, men er opstillingen med tre operasangere for gammeldags?

13 Østrig, The Makemakes: "I Am Yours"
The Makemakers udtaler til Eurovision.tv, at de altid lige gurgler munden med benzin før de går på scenen. Til trods for dette lyder det dog meget godt, men de skal nok holde sig fra åben ild på scenen. Vi er i kategorien for kedelige og forudsigelige sange, og der foregår absolut intet på scenen. Det mest interessante er forsangerens hat.

Spanien, Edurne: "Amanecer"
Så er vi nået til årets Thomas G:Son sang. G:Son har haft mere end 60 sange med i Eurovision som sangskriver, og han skrev da også Sveriges seneste vinder Euphoria. Sangen her er skrevet sammen med Peter Boström (Bassflow Peter) og Tony Sanchez-Ohlsson.

Sangen handler om morgengryet kombineret med fortabt kærlighed. Først ligger hun og sover, og så står solen op, og pludselig bliver rødt til guld. Går der lidt for meget cirkusdans i den til sidst?

Eurne har udgivet et par album i Spanien, men ellers er det mest konkrete på hendes CV, at hun har spillet Sandy i den Spanske version af musicalen Greace i syv år!

Tyskland, Ann Sophie: "Black Smoke"
Det tyske grand prix var et stort rod, hvor vinderen alligevel ikke ville være med, så derfor blev det så nummer to, som deltager her i Wien. Jeg er ikke specielt imponeret over denne her sang, og sangpræstationen er heller ikke overbevisende. Tyskland skal være glade for, at de er selvskrevne i finalen.

Storbritannien, Electro Velvet: "Still In Love With You"
UK prøver igen i år at finde en ny formlen på grand prix succes, men i år er det gået fuldstændigt "over the top" med lysende jakker og kjoler. Desværre er der også lavet nogle ændringer i sangen i forhold til den oprindelige version, som ikke gør noget som helst godt for sangen. Koret virker alt for højt rent lydmæssigt. Især i starten tager "dance" fuldstændigt overhånd. Det bliver desværre bundplacering for UK igen i år.


Electro Velvet fra Storbritannien
(Foto Thomas Hanses EBU)

Frankrig, Lisa Angell: "N’oubliez pas"
Det er en skøn sang, men sangerinden ser farlig ud, men det passer måske meget godt til temaet. Hun står i sin smadrede barndomsby, men hun glemmer ikke mindet om, hvordan den var dengang, der var liv i gaderne. Hun har stadig et håb, om at de gode tider kommer tilbage, og sangen har da også en slags lykkelig slutning for byen genopstår helt tilsidst.

Australien, Guy Sebastian: "Tonight Again"
Australien er med for første gang, og man må sige, at de gør deres entre med et brag! Det er effektivt og melodien er catchy. Det kan være opskriften på en vinder: "This is one tough act to follow"!


På det efterfølgende pressemøde fortalte Guy om, at forbindelsen tilbage til Europa betyder utroligt meget for mange australiere, og derfor er der stor opbakning og glæde i Australien over, at man har fået invitationen til Eurovision.

Guy har lidt problemer med stemmen pga. forkølelse, men han mente nu ikke, at det var noget at snakke om, og at en professionel sanger altid har et eller andet problem man tumler med.

Australiens pressemøde var yderst velbesøgt

Guy Sebastian i midten.

tirsdag den 19. maj 2015

Dag 4: Anmeldelse af semifinale 1

Mandag aften var jeg til jury-generalprøve på semifinale 1, så her er en anmeldelse.

Det er kun landende som er med i semifinale 1 samt Australien, Østrig, Frankrig og Spanien, som kan stemme i denne semifinale. Danmark mangler derfor et par nordiske venner. Vi skal sige farvel til 6 lande, mens 10 lande går videre til finalen. Min pointskala er den sædvanlige grand-prix-skala, som alle jo kender.

1 Moldova. 
Eduard Romanyuta blev født i Ukraine og har stået på en scene siden han var 4 år gammel, så han er nok lidt træt nu. Det er stang pop, som man hører det hver dag i radioen. Ikke noget specielt, men fint produceret. Sange skulle have været med i det Ukrainske grand prix, men de er ikke med i år, så derfor stiller Eduard op for Moldova. 

6 point

2 Armenien, Genealogy - Face The Shadow
En lidt forvirrende sang, der starter noget langsomt, men siden udvikler sig til noget fælt skrigeri. Der er simpelthen for mange med på den scene, og man starter med at tro, at det er en duet, men så ender det med, at man ikke helt ved, hvad det er der sker. 

Kunne det ikke være gjort lidt enklere?

0 point

3 Belgien Loïc Nottet - Rhythm Inside 
Det her vil nok tiltale det unge segment, men knægten kan jo synge.

Belgien på scenen.

Utroligt at det er nødvendigt for så ung en mad at have så ekstremt photoshoppede billeder af sig selv på den officielle hjemmeside. Det overgår jo selv billederne på den gennemsnitlige grand prix bøsses dating profil.

Belgiens deltager efter en tur i PhotoShop.
Loïc udtaler til Eurovison.tv: “I have an enormous fear of mosquitos… I love everything: snakes, spiders, rats, etc. But no mosquitos!” 

Vi håber, at der er myggefri zone i Wien. Eller måske han kan han låne et "myggene" af den næste deltager.

7 point

4 Holland Trijntje Oosterhuis - Walk Along
Jeg bliver meget træt af det der “why a ay ay ay “. Sangen er jo en lang gentagelse.

0 point


5 Finland Pertti Kurikan Nimipäivät - Aina mun pitää
Det her bliver årets samtaleemne. De lidt anderledes artister fra Finland ønskede ikke at bruge samtlige 3 minutter, men nøjes med 1 minut og 40 og der er dermed Eurovisions korte sang nogensinde. Vi siger tak for at Finland på den måde tager hensyn til Europas befolkning.

Det er fint at alle har mulighed for at være med i Eurovision, men alle skal også bedømmes efter den samme skala, så derfor er det nul point herfra.

0 point

6 Grækenland Μαρία Ελένη Κυριάκου - One Last Breath
En lang klagesang fra Grækenland, men den går helt sikkert videre. Meget smukt sceneshow og hun gør det godt.

3 point

7 Estland Elina Born & Stig Rästa - Goodbye to Yesterday 
Den er god. Stig fandt Elina på Youtube. Vandt det lokale grand Prix med historisk 79% af stemmerne.

12 point

Estland på scenen

8 FYR Makedonien Daniel Kajmakoski - Autumn Leaves
Det kunne være så hyggeligt at komme en tur til Makedonien, men det bliver nok ikke Daniel som vinder i år. Det er for tamt og for ligegyldigt.

2 Point.

9 Serbien Beauty Never Lies (Serbia) 2015
Det her er en rigtig Balkan Eurovision slasker. Sangen er uptempo Eurovision-frisk, men hun rammer sandsynligvis ikke tonerne. Det her kan blive meget slemt.

Det er næsten, som om at man får to sange på de tre minutter, men desværre er sangen blevet ødelagt af at blive oversat til engelsk. 

8 point

10 Ungarn Boggie - Wars For Nothing
Det er en meget stille sang, og jeg synes det er for kedeligt og for amatøragtigt. Boggie udtaler: “I also truly believe that through music we can make the world a better place.” Ja, så er det jo interessant at Rusland skal på scenen om ganske kort tid, men først har vi Hviderusland (apropos).

Boggie har vist haft et hit, hvor hun synge på fransk, så det kan være, at der kommer nogle point derfra.

0 point

11 Hviderusland, Uzari & Maimuna, "Time"
Fra den officielle hjemmeside: “But how does a pop music composer form a duo with a classically-trained lead violinist? The answer is simple: through their shared love of Lord Of The Rings.”

Og det var så den forklaring. Blev vi meget klogere.. nej…

Jeg ha lyttet og læst teksten til sagen igennem en del gange, men alligevel er det ikke lykkedes mig, at finde ud af hvad denne sang handler om. Han har travlt. Men hvorfor?

0 point

12 Rusland Polina Gagarina "A Million Voices"
Rusland holder fast i den gode kvalitet fra de seneste par år, og det her er ingen undtagelse.

Jordkloder samt træer er det store hit som baggrunde i år.

10 point

13 Danmark, Anti Social Media “The Way You Are"
Det er ikke meget drengene fra Anti Social Media har gjort opmærksom på sig selv siden de vandt det danske grand prix, men måske det har noget med navnet at gøre. Jeg tror, at den er god nok til at slæbe os i finalen, men det bliver på vippen. Man husker den, og så er den lidt anderledes end meget af det andet, som er med i semifinale 1.

14 Albanien, Elhaida Dani: "I'm Alive"
Elhaida Dani vandt den italienske udgave af ”The Voice” i 2013, men Italien stemmer desværre for Albanien ikke med i denne semifinale.

Minder noget af omkvædet ikke om starten på Ungarn?

Egentlig havde Albanien valgt en hel anden sang I deres lokale grand prix, som endda havde to semifinaler, men så blev den vindende sang trukket tilbage, og man besluttede at Elhaida Dani bare kunne synge en anden sang, og det er så denne her.

1 point 

15 Rumænien, Voltaj: "De la capăt / All Over Again"
Hvad skal man mene om det. Der er nogle brudstykker af en god melodi der nærmest er italiensk.

0 point

16 Georgien, Nina Sublatti: "Warrior" 
Gad vide hvad hun mener med:
Fighter 
Oximated 
World's gonna get up and see
Jeg ved simpelthen ikke hvad “oximated” betyder. Det er vist noget fra kemiens verden. Måske er det navnet på hendes hårfarve?

4 point

Oversigt over mine point og mit gæt på hvem der går videre:

mandag den 18. maj 2015

Dag 3: Hyggelig aften på Fan Cafeen


Søndag aften var åbningsaftenen for Euro Fan Cafe - stedet hvor alle fans kan mødes. Aftenens show var et 20 års jubilæumsshow for oprettelsen af den Østrigske fanklub.

Hovednavnet var selvfølgelig Conchita Wurst, som gav smagsprøver fra sit nye album "Chonchita", som tilfældigvis er ved at udkomme netop nu. Vi fik selvfølgelig også vinderen fra 2014 "Rise like a Phoenix", til stor jubel fra alle fans.

Chonchita giver den gas på Euro Fan Cafe
Der var også en anden Eurovision vinder på scenen den aften: Niamh Kavanagh, som vandt for Irland i 1993 med sangen "In your Eyes". I 2010 var hun også med med sangen "It's for you", men der blev det kun til en 23 plads, selvom det var en dejlig sang. Niamh sang heldigvis begge sange.



Aftenen var dog præget af, at der var en del lokale helte fra Østrig på scenen for at spille deres gamle grand prix hits. Det var sjovt, men man kunne måske have begrænset sig til at lade folk synge deres grand prix sang, så man ikke behøvede at høre på dem lave alle mulige covernumre af almindelige popsange. Vi er til Eurovision, så vil vil kun høre Eurovision - ikke Whitney Houston.

I aften skal vi så ud i arenaen og se jury-prøven på semifinale 1. Det er her Danmark er med, og juryen afgiver sine stemmer på baggrund af aftens optræden. Bagefter er der israelsk fest på Euro Club.